Colitis-Crohn Foreningen

Colitis-Crohn foreningen (CCF) blev etableret i 1989 og har i dag ca. 5.500 medlemmer. Foreningen beskæftiger sig med de primære tarmsygdomme som morbus Crohn, colitis ulcerosa, mikroskopisk kolit og irritabel tyktarm, men også for en lang række relaterede tarmsygdomme. Du kan læse mere om foreningen her: CCF

CCFs formål

  • At støtte videnskabelig forskning
     
  • At søge Colitis-Crohn ramtes forhold forbedret i alle henseender. Dette gælder også for andre relaterede tarmsygdomme
     
  • At udbrede kendskabet til sygdommene og derved skabe forståelse for Colitis-Crohn ramtes kår, samt kårene for andre relaterede tarmsygdomsramte
     
  • At støtte en landsdækkende opbygning af foreningens virke
     
  • At deltage i nordisk og andet internationalt samarbejde

CCF Rådgivning

Colitis-Crohn foreningen tilbyder gratis telefonisk rådgivning til patienter og pårørende. 

Hvad kan du få råd omkring?

  • Rådgiveren kan vejlede og informere dig om kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (KIT), herunder Crohns sygdom, colitis ulcerosa, mikroskopisk kolit, irritable tyktarm, pouch, stomi, operation mm.

Hvad kan du forvente dig af rådgiveren?

  • Rådgiveren er selv patient, nær pårørende til en sygdomsramt eller forælder til et sygt barn.
  • Rådgiveren er uddannet af CCF og har løbende mulighed for at dygtiggøre sig via kurser
  • Rådgiveren har erfaring og stiller frivilligt sin viden til rådighed
  • Rådgiveren kan give en hel særlig støtte, for kun den, der har prøvet det, ved hvordan det er at leve med en tarmsygdom.
  • Rådgiveren stiller ikke diagnoser, og kan således aldrig erstatte lægen
  • Rådgiveren har tavshedspligt

Hvordan får du kontakt til rådgiverne?

Ring på telefon: 70 20 48 82

Telefonerne er åbne mandage fra kl 18-20 og torsdage fra kl. 9-11.


Mere information

Du vil med tiden kunne finde løbende information fra CCF her på siden.

Bedøm dette indhold

Gennemsnit (1 stemme)

Formular til feedback