At leve med inflammatorisk tarmsygdom

Uanset om du er nydiagnosticeret eller du har haft inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i mange år, er det vigtigt at forstå sygdommens mulige påvirkninger på dit daglige liv, så du kan lave positive ændringer, der kan hjælpe med til, at du bedre kan håndtere din sygdom.

De fleste der lider af inflammatorisk tarmsygdom, lever et normalt og aktivt liv. At leve med enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom indebærer, at du er nødt til at tilpasse din livsstil til din sygdom. Det kan for eksempel betyde ændringer i kost, livsstil og sociale relationer.

Inflammatorisk tarmsygdom kan påvirke mange forskellige dele af dit liv. Selv om du har det relativt godt det meste af tiden, kan det være overvældende at skulle leve med en kronisk sygdom.  Du bekymrer dig måske også om, hvilken indflydelse colitis ulcerosa eller Crohns sygdom kan have på dit personlige og sociale liv, på dine muligheder for at studere og arbejde, samt de mulige økonomiske påvirkninger.

Du overvejer måske, om det er nødvendigt at fortælle din partner, venner, lærere, arbejdsgiver og kolleger om sygdommen. Det er også almindeligt at bekymre sig om de praktiske udfordringer, der ligger i at gå ud og at have adgang til toiletter. Parforhold, ægteskab og det at stifte familie er også blandt de emner, der optager mange med inflammatorisk tarmsygdom.

En af de vigtigste ting, du selv kan gøre, er at forstå din sygdom bedst muligt og tage aktiv del i din behandling. Det kan give dig en følelse af kontrol, hvis du indgår i en dialog med din læge, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og hvor I træffer beslutninger i fællesskab. Det er vigtigt, at du taler åbent og ærligt med din læge om eventuelle bekymringer, og at du løbende stiller spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du kan også selv foretage væsentlige livsstilsændringer, som kan hjælpe dig med at håndtere din inflammatorisk tarmsygdom. Kost og mentalt velvære kan have en betydelig positiv indvirkning på din tilstand.

De følgende afsnit gennemgår en række emner:

Du vil måske også prøve vores værktøj Hav det godt med IBD, så du kan se, hvor godt du håndterer din inflammatorisk tarmsygdom og få gode råd.

Når du har inflammatorisk tarmsygdom, kan det være nødvendigt at foretage en række tilpasninger i din livsstil, men det bør ikke afholde dig fra at leve et tilfredsstillende og aktivt liv.

Bedøm dette indhold

Gennemsnit (2 stemmer)

Formular til feedback