Medarbejdere med inflammatorisk tarmsygdom

Hvis du har en medarbejder, der har givet dig besked om, at vedkommende har enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom (inflammatorisk tarmsygdom (IBD)), er du måske undrende over for, hvad sygdommen indebærer, og hvilken påvirkning det kan have på jobbet og din medarbejder.

Kendskab til sygdommen er første skridt til at sikre, at du kan give støtte og få det bedste samarbejde med din medarbejder.

Dette afsnit vil hjælpe dig med at:

  • Forstå, hvad inflammatorisk tarmsygdom er
  • Forstå, hvordan sygdommen kan påvirke din medarbejder
  • Forstå, hvordan medarbejdere med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom med minimale ændringer kan få rammerne til at udføre deres arbejde på bedste vis 
  • Forstå, hvad du kan gøre og hvordan I kan arbejde sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø.

De fleste med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) lever et produktiv liv og mange kan varetage et fuldtidsarbejde. Men som ved enhver anden kronisk tilstand kan forståelse og nødvendige tilpasninger være en stor hjælp for medarbejderens produktivitet og velbefindende.

Hvad er inflammatorisk tarmsygdom?

Inflammatorisk tarmsygdom er betegnelsen for kronisk betændelse i fordøjelsessystemet.

Sygdommen er varig og kan pludselig forværres eller forbedres uden forudgående varsel. Mange med inflammatorisk tarmsygdom har lange perioder med få eller ingen symptomer. 

Hvad er symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom?

Personer med IBD er ikke syge hele tiden. De fleste har perioder med remission, hvor de har det godt, afbrudt af perioder med opblussen af symptomer, hvor tilstanden forværres. Symptomer kan være:

  • Mavesmerter
  • Presserende og/eller hyppigt behov for at gå på toilettet
  • Diarré (nogle gange blodig)
  • Ekstrem træthed
  • Kvalme og opkastning
  • Nedsat appetit
  • Vægttab

Bemærk at inflammatorisk tarmsygdom ikke er:

  • Ikke det samme som den mere hyppigt forekommende sygdom irritabel tyktarm (IBS)
  • Ikke smitsomt

Hvad er behandlingen?

Inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk tilstand, hvilket betyder, at det er nødvendigt med fortløbende behandling. Hvis medicinen tages som anbefalet, kan det forebygge opblussen af symptomer, så personen kan fortsætte sin hverdag som normalt.

Som ved al medicin er der risiko for bivirkninger, og en person med inflammatorisk tarmsygdom kan eksempelvis opleve:

  • Kraftig vægtstigning
  • Uren hud
  • Humørsvingninger
  • Hovedpine
  • Kvalme

Påvirker inflammatorisk tarmsygdom medarbejderens evne til at passe sit arbejde?

De fleste med inflammatorisk tarmsygdom er i stand til at passe et fuldtidsarbejde. Personer med colitis ulcerosa er i gennemsnit lige så længe og lige så effektive på arbejdsmarkedet som den øvrige danske befolkning. De fleste med Crohn's sygdom  klarer sig lige så godt. Hos et mindretal kan sygdommen dog med tiden blive så belastende , at det påvirker arbejdsevnen.

Hvordan kan jeg støtte min medarbejder?

Kendskab til inflammatorisk tarmsygdom og den påvirkning, sygdommen kan have på din medarbejder, samt at tale om situationen med din medarbejder vil hjælpe jer begge til at finde frem til den bedste måde at samarbejde på.

Hvis din medarbejder mærker din opbakning og forståelse, vil han eller hun have det bedre med at komme på arbejde og føle et større ansvar over for arbejdsopgaver og kollegaer.

Nedenstående kan være en hjælp:

  • Adgang til toiletfaciliteter. Mange med inflammatorisk tarmsygdom kan opleve pludseligt og presserende behov for at gå på toilettet. Det kan være en stor hjælp at placere vedkommendes arbejdsplads tæt på et toilet. Man kan som inflammatorisk tarmsygdom-ramt forståeligt nok også være meget bevidst om pinlige og ubehagelige lugte og lyde. Disse bekymringer er ofte en væsentlig årsag til stress
  • Velegnede toiletfaciliteter: Toiletter på arbejdspladser mangler ofte privatliv og tilstrækkelig ventilation. Hvis det er tilfældet på din arbejdsplads, kan adgang til separate og individuelle toiletter, f.eks.et handicaptoilet, hjælpe til at mindske forlegenhed.
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet: Hvis det er muligt, kan det være en hjælp for medarbejderen at have fleksibel arbejdstid, hvilket betyder, at din medarbejder kan arbejde mindre, når han/hun ikke har det godt, og lægge ekstra timer, når det går godt. Nogle gange kan det hjælpe at møde senere på dagen kombineret med muligheden for at arbejde senere på et andet tidspunkt. På nogle arbejdspladser er det muligt at oparbejde timer, som kan afspadseres på et senere tidspunkt, når man har brug for det.
  • Opbakning på arbejdspladsen: Team-medlemmer eller kollegaer, der støtter hinanden, kan bidrage til at forbedre produktiviteten og sammenholdet. Disse faktorer begrænser sig naturligvis ikke til medarbejdere med inflammatorisk tarmsygdom, men betragtes som god skik og en god måde at tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere.
  • Mulighed for at gå til lægen i arbejdstiden: Tilladt fravær (udenom ferie og feriefridage) er vigtigt
  • Justering af bonusmål, så der tages højde for sygemeldinger og eventuel træthed
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra: At finde en måde, hvorpå medarbejderen kan arbejde hjemmefra, kan bidrage til at mindske træthed og hjælpe medarbejderen til at føle, at der tages hensyn til ham eller hende, især i perioder, hvor han eller hun ikke har det godt.

Hvad skal jeg gøre?

At finde den bedste måde at hjælpe din medarbejder på bør foregå ved tovejskommunikation. Sæt tid af til at sætte jer sammen og tale om den bedste fremgangsmåde. Spørg din medarbejder, om han eller hun foretrækker, at en uvildig part deltager i samtalen, f.eks. en HR-medarbejder eller en tillidsrepræsentant.

Husk at det kan være en belastning for medarbejderen at skjule symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom. Det kan være en lettelse at kunne tale åbent om sygdommen. Man får de bedste resultater ved at udvise respekt og medfølelse.  

Du kan starte med at:

  • Forklare, at du gerne vil lægge en plan, så du kan finde måder at hjælpe medarbejderen på, inden behovet opstår. Understrege dit ønske om fortrolighed og respekt.
  • Spørge din medarbejder om, hvad han eller hun synes er vanskeligt som følge af sygdommen.
  • Tale om, hvad der kan hjælpe (herunder fleksibel arbejdstid, toiletforhold mm.)
  • Tale om, hvordan I forholder jer under en sygemelding (hvordan medarbejderen foretrækker at blive kontaktet, lægeerklæringer mm.).
  • Lægge en plan for, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet efter en eventuel længere sygemelding.
  • Kom også ind på: Hvis din medarbejder har behov for hyppige toiletpauser, bør I tale om, hvordan kollegaer kan passe vedkommendes opgaver i mellemtiden, hvis det er relevant.
  • Spørg din medarbejder, om han eller hun foretrækker, at tilstanden holdes hemmelig eller om hvad/hvordan kollegaerne skal have besked.

Ved løbende at tilbyde opbakning og samtaler kan både du og din medarbejder finde måder, hvorpå I kan tilpasse arbejdsmetoderne, så det bliver lettere for medarbejderen fortsat at gå på arbejde.

Der kan være perioder, hvor nogle med inflammatorisk tarmsygdom er fraværende fra arbejde i længere tid end gennemsnittet. Det kan skyldes opblussen af symptomer eller inflammatorisk tarmsygdom-relateret operation. Det hænder ofte, at man mister troen på, at man vil kunne vende tilbage til arbejdet – selv efter kortere tids sygdom. Løbende kontakt til medarbejderen kan afhjælpe dette.

Bedøm dette indhold

Gennemsnit (8 stemmer)

Formular til feedback